Voldsomme belastninger over længere tid giver skader på hjernen og fysiske og psykiske symptomer. Drengene på asylskolen har levet med krig, de har været igennem en krævende flugt og lever nu langt fra deres familier.
Yoga kan afhjælpe nogle af symptomerne og måske give dem et frirum fra alle tankerne, sorgen og smerten.
Normalt arbejder de to systemer i en vekselvirkning mellem opspænding og afspænding. Fra aktivitet til hvile - vi veksler mellem de to tilstande dagen igennem både i mindre og større intervaller.
Yoga kan afhjælpe nogle af symptomerne og måske give dem et frirum fra alle tankerne, sorgen og smerten.
Nervesystemet
Vores autonome nervesystem består af det sympatiske nervesystem, som sørger for opspænding og som holder os klar til de udfordringer, vi måtte møde og det parasympatiske nervesystem, som får os til at falde til ro.Normalt arbejder de to systemer i en vekselvirkning mellem opspænding og afspænding. Fra aktivitet til hvile - vi veksler mellem de to tilstande dagen igennem både i mindre og større intervaller.
Har man levet med ekstrem fare gennem længere tid, vil kroppen skabe en konstant opspænding eller arousal. Man vil hele tiden være klar til at flygte eller kæmpe.
Det bliver ekstremt svært at falde ned og de færreste har redskaber til bevidst at aktivere det parasympatiske nervesystem og få sig selv til at falde til ro.
Udover at udløse alle symptomerne på PTSD, viser ny forskning, at den konstante opspænding bl.a. ændrer på receptorerne i musklerne, så selv den mindste stresspåvirkning vil føles som smerte.
Yoga og smerte
I yogaen lærer vi at være i ro, også når der er noget der gør ondt. Det konstante fokus på vejrtrækningen gør, at vi beroliger os selv i en krævende stilling. Vi genopdrager nervesystemet.Man kan vælge at flygte fra smerten, men alle de andre bliver stående i stillingen og sammen klarer vi os igennem det, der gør ondt. Vejrtrækningen bærer os igennem og vi vender på den måde musklerne til en anden reaktion.
Nogle flygter, nogle kan ikke holde til det - og de bliver ikke tvunget til at fortsætte træningen.
Det er
vigtigst for drengene at opbygge evnen til at falde ned. Drengene blev til fokusgruppeinterviewet spurgt om, hvordan
de sov og der var kun én ud af 8, som ikke havde søvnproblemer.
Adskillelse fra det, der gør ondt
En måde at overleve på, når man har været igennem det umenneskelige er ved dissociation. Opmærksomheden spalter sig fra det, der er foregået og de ubærlige hændelser bliver adskilt fra den person, man er nu.Det kræver umådelig energi i kroppen at blive ved med at holde sig adskilt fra det, man ikke kan holde ud at tænke på og forstærker kun den øgede arousal.
Man kan også lave en fysisk dissociation. Man kan vælge at ignorere, fortrænge eller adskille sig fra visse kropsdele - eller fra hele kroppen. Man bruger uanede mængder af energi på ikke at mærke kroppen, fordi man risikerer at huske noget, der vil være for smertefuldt.
Det der ofte sker er, at kroppen begynder at gøre ondt - strategien virker ikke, kroppen støjer bare endnu mere. Alt dette er selvfølgelig ikke bevidst.
At mærke kroppen
I yogaen begynder vi nænsomt at mærke kroppen igen. Eller faktisk ikke så nænsomt, for drengene er 17 år og meget stærke. De kræver energi, de kræver modstand for at kunne mærke sig selv.Jeg korrigerer drengene og hjælper dem ved at tage fat og holde dem blidt (eller mere kraftfuldt) i stillingen. Nogle har brug for at mærke mere styrke bag korrektionen.
De kommer til at mærke kroppen igen, når der er et andet menneske, der markerer deres fysiske grænser - eller fx viser dem hoftens bevægelse, så de mærker inderlåret. En af drengene kan ikke mærke sit hjerte - han får en hånd på brystet og på ryggen og så kan jeg i hvert fald mærke det!
Ved
berøring over længere tid danner man oxytocin, der blandt andet gør at
vi kan føle tillid og knytte bånd igen. Den evne bliver ødelagt efter
lang tids belastning, men netop evnen til at knytte relation er en
vigtig del af behandlingen af PTSD. Man skal lære at stole på mennesker
igen.
Konstante udfordringer
Jeg underviser primært i krævende og udfordrende stillinger, da vi i de mere rolige og restituerende stillinger risikerer at skabe rum for bekymringer og tanker. Når der ikke er andet der støjer, kan hjernen genkalde sig begivenhederne og man kan komme til at skræmme sig selv igen, selvom man fysisk er i sikkerhed.I løbet at yogatimen kommer vi rundt i hele kroppen og mærker kropsdele, der måske ikke er blevet mærket længe. Samtidig tager vi opmærksomheden væk fra tankerne - eneste fokus skal være kroppen og de kropslige fornemmelser i den halvanden time, det varer.
Drengene får et frirum fra bekymringerne. Vi arbejder på at genopbygge hippocampus, med at berolige nervesystemet, vi skaber fokus og styrker koncentrationen. Drengene mærker, der er en, der vil dem det godt og de kan opbygge tillid.

