Empati. Som jeg skrev om i sidste uge. Vi skal være venlige
og lykkes det ikke af sig selv, kan vi træne det. Er der nogen derude, der har
prøvet det? Kan I mærke en ændring?
Jeg har selv haft glæde af loving-kindness meditation, men
på et tidspunkt måtte jeg stoppe.
For at overvinde forhindringerne i yoga skal vi træne maitri og karuna - kærlig venlighed og medfølelse. Og vi skal gerne lave yoga også udenfor måtten og fx følge karma marga og gøre godt for andre mennesker.
"Every person is a chance to practice recognizing your tendency to respond through attraction or repulsion, to let go of that and to open to everyone you encourter, NO MATTER WHAT. To practice loving-kindness towards all beings." (Yoga Body Buddha Mind)
Mr. Iyengar skriver i Light on Yoga, at vi skal føle andres smerte og handle på den. Men når man møder så mange
man har brug for at handle på, når man møder en man bare gerne vil putte i
lommen og tage med hjem og i adoptere. Der er jo begrænset plads i huset
og desuden har jeg børn i forvejen. Jeg har simpelthen ikke nok at give.
Utilstrækkelighed
På Asylskolen giver jeg det, jeg kan. Jeg møder drengene, hvor de er, jeg snakker med dem, jeg lytter til deres udfordringer og deler deres bekymringer. Jeg lægger en hånd på en brystkasse for at fremme vejrtrækningen, jeg masserer en øm skulder og panden på en dreng med hovedpine.Giver det en følelse af lykke, af veludført arbejde? Nej, jeg føler mig utilstrækkelig. For jeg har en fornemmelse af, at der er brug for så meget mere, end jeg kan give. Jeg har en fornemmelse af, at der bliver forventet meget mere af mig, end det jeg kan give. Jeg har slet ikke nok.
Cyndi Lee skriver, at vi skal huske, andre mennesker også har hjerter:
"Our own happiness flows more freely when we take the focus off of ourselves and put it into others. Once we have begun to feel our own hearts , we can begin to remind ourselves, just as Kisagotami did, that others have hearts too.” (Yoga Body Buddha Mind)
Men nogen gange er det slet ikke det, der er problemet. Jeg kan sagtens mærke, at andre mennesker har
hjerter! Jeg kan mærke mange andre hjerter og tydeligt føle al
den lidelse, der er i dem. Vi lever i denne dimension, som er samsara, der er kendetegnet ved lidelse. Vi skal være stærke nok til at føle bevægelserne i hjertet.
”When the ebb and flow of our heart diminishes we feel separate from the vast world around us in which everything breathes, pulsates, expands and contracts. [...] And the heart of the universe is, of course always within our own hearts, if only we can be brave enough to feel its movement.” (Yoga Body Buddha Mind)
Balzac skriver: "Dans les grandes crisis le coeur se brise ou
se bronze." I de store kriser vil hjertet enten briste eller blive hårdt. Ingen
af delene er attråværdigt. Det er et valg mellem to onder. Jeg har oplevet
begge dele. Og jeg kan mærke, at mit hjerte konstant er udsat for enten at
briste eller hærdes.
Jeg berøres dybt af drengenes historier. Andre gange bliver det så meget, at jeg må vende mig væk og ikke interagere. Jeg lukker mit hjerte og passer på mig selv. Indtil den næste bryder igennem.
Jeg berøres dybt af drengenes historier. Andre gange bliver det så meget, at jeg må vende mig væk og ikke interagere. Jeg lukker mit hjerte og passer på mig selv. Indtil den næste bryder igennem.
Åbne hjerter
Den amerikanske yogalærer Amy Weintraub skriver i ”Yoga for
depression” om, at hun frivilligt underviser unge piger i fængsel og at hendes
hjerte brister hver eneste gang. Det fortæller hende, at det er det arbejde, hun
skal udføre.
”My heart breaks open at the end of nearly every class, just as it did that day, and I led them in a final ”Om,” often with tears rolling down my face, feeling that this is the work I am meant to do… This is the effect of my selfless service – my own heart lifting and opening.” (Yoga for depression)
Hun oplever at hjertet løftes og åbner. Det er jo også meget moderne med hjerte-åbnende stillinger i yoga. Nogen gange overvejer jeg at finde stillinger, der kan lukke hjertet lidt. At gøre noget for andre får os væk fra at tænke på os selv.
Men alligevel, at hjertet skal briste en gang om ugen? Kan det være sundt?
Som Iyengar skriver, skal man mærke efter, hvordan man selv er ansvarlig for den andens lidelse. Men på et punkt, må man vel acceptere, at man kun kan gøre en indsats et vist stykke og at den anden også må følge sit karmiske blueprint. Lægge sin egen indsats og den andens skæbne - og hjerte - i guds hænder. Gøre hvad man kan, der hvor man er.
Som Iyengar skriver, skal man mærke efter, hvordan man selv er ansvarlig for den andens lidelse. Men på et punkt, må man vel acceptere, at man kun kan gøre en indsats et vist stykke og at den anden også må følge sit karmiske blueprint. Lægge sin egen indsats og den andens skæbne - og hjerte - i guds hænder. Gøre hvad man kan, der hvor man er.