Indbygget ustabilitet og lidt om protein

Da jeg cyklede til Rise og Asylskolen i går, var det så tåget, at jeg hverken kunne se havet fra Nevrestien, fra Stokkeby bakke eller på sydsiden af øen fra Rise. I dag var havet et bredt blåt bånd ude over Store Rise Mark. Grøftekanterne er blevet slået og markerne står med vintersædens grønne spirer.

Fantastiske Maren Uthaug skriver i Ting jeg gjorde:

Jeg kan sige om mit knæ: Synes det gik så godt, at jeg fejrede det med en masse yoga - og gjorde skaden endnu være. Som Maren skriver: Yaypis. Et typisk tilfælde af Yay... pis!

Folk spørger mig: Åh, er det på grund af yogaen?? Eller de siger: Det er også al den yoga!!! Jeg tænker, at min knæskade måske ikke er på grund af yogaen - eller det er den også, men mit knæ har været dårligt siden jeg var 14 år gammel. Så skaden er - på grund af livet? På grund af alderen? På grund af min krop?

Jeg tror, de fleste af os har en indbygget ustabilitet. Yogalærere får skader. Sportsfolk får skader. Motionsløbere får skader. Folk, der ikke laver noget, får skader - hvordan skal vi gardere os?
En dygtig ashtanga lærer fra Fyn flækkede en nakkevirvel ved yoga. Min super-sportstrænede mor fik en diskosprolaps - hun laver yoga nu, men ikke før skaden. Min fodboldspillende mand fik lændehold, nu kæmper han med nakken. Og min gode veninde levede et stille og roligt liv uden ekstreme fysiske udfoldelser af nogen art - og fik en diskosprolaps. Det er som om, der er en svaghed et sted i langt de fleste af os. Det er indbygget i vores kroppe, helt fra barndommen og uanset hvad vi laver, kan det bryde frem.

Da jeg dansede klassisk ballet, fik jeg dårligt knæ. Da jeg løb meget, fik jeg dårligere knæ. Da jeg dansede zumba, fik jeg rigtig dårligt knæ. Nu har jeg lavet yoga i 12 år - samtidig med noget af det andet - og har dårligt knæ igen. Var det yogaen? Eller den ustabilitet i brusken, som jeg fik konstateret som 18-årig? Kunne jeg have undgået det, ved ikke at lave yoga? Eller var det kommet alligevel - eller noget andet?? Har vi ikke alle noget at kæmpe med?

På foranledning af dejlige Jane fra Aktiv Velvære har jeg har lavet en varmende og proteinrig efterårssuppe. Hjemmedyrkede rødbeder og kartofler, løg, masser af hvidløg og ingefær, chili. Ras el Hanut og røde linser. Og proteinpulver. Oh, perfekt aftensmad - stærk og kraftig suppe med gedeost og drysset med afskallede hampfrø, hvilken fornøjelse af få protein nok, hvilken mæthed!

Spørgsmålet er om man spiser for meget eller man spiser forkert?
Selv en yogalærer kan erstatte måltider med chokolade, men det kan ikke anbefales :-)

Hvis man ikke putter sin ingefær i kaffen, kan den jo passende komme i havregrøden. Havregrød lavet på vand, med et par skefulde kokosmel og solsikkekerner/græskarkerner/mandler eller valnødder. Dertil et drys kanel og et drys kardemonne, en skefuld proteinpulver og så, når den er kogt færdig, en halv banan i skiver og en god klump fint revet ingefær.

Ginger latte, som er det store hit på yogauddannelsen i Århus: en stor klump ingefær skrælles og rives og kan derefter presses i et kaffefilter. Det skal dække bunden af koppen. En skefuld kokos-, malt- eller rissirup. Fyld halvt op med stærk espresso, derefter varmet, skummet mælk.

Drengene på asylskolen

Tre gange om ugen i halvanden time underviser jeg et hold 15-17 årige drenge fra Syrien, Kuwait, Iran, Afghanistan, Eritrea og Somalia.

Der er meget forskel på drengene fysiske formåen, deres erfaring med bevægelse - og deres reaktioner på udfordringer.

Undervisningen adskiller sig meget fra al anden undervisning jeg har lavet, ved det ikke er frivilligt.

Yoga er et fag på deres skoleskema og de skal deltage. Denne tvang brød jeg mig meget lidt om i starten, alligevel brugte jeg meget tid på at få dem til at komme med ind i yogasalen.

Frivillig deltagelse

Min anstrengelser har dog vist sig at være fuldstændig uden effekt og mine bekymringer unødvendige - som det så ofte er - for drengene kommer kun, hvis de selv vil.

Der er altid et par drenge, der falder fra i løbet af timen. For hvad gør man med sin krop, når det begynder at gøre ondt?

I drengenes liv lige nu, er der rigtig meget, der gør ondt og jeg tror, de bruger mange kræfter på at holde sammen på sig selv.

Mod og udfordringer

Det kræver mod at mærke de kropslige fornemmelser, der kan være i yoga. Det gør ondt i hasemusklerne. Det syrer til i lårene. Det strammer i muskulaturen omkring skuldrene.

Men jeg havde ikke behøvet være nervøs for deres reaktion, for de bestemmer selv og der er kontant afregning: Hvis det bliver for intenst - går de!

Det er netop udfordringen i yoga: at vi skal blive i kroppen og blive på måtten, også når det gør ondt.

Undervisningen må afbalanceres nøje. Mange af drengene er rigtig stærke og kan tåle at bruge mange kræfter. De svageste bliver hurtigt sorteret fra.

Det skal være hårdt og udfordrende, men endelig ikke for udfordrende eller kompliceret. Vi kan ikke stå for lang tid i stillingerne - og heller ikke bevæge os for hurtigt.

Dagens undervisning

I dag var der tre drenge, der ikke havde sovet hele natten. Derfor tog vi en time med restituerende yoga.

Vi havde dj på - Rikar fra Syrien, der gerne vil være i lokalet, men bestemt ikke vil lave yoga - fandt passende rolig musik til en lang Eka pada supta padangustasana, Adho mukha svanasana med støtte, foroverbøjninger og en afsluttende Viparita karani og Savasana.

En hel flok drenge i fuldkommen ro - så er undervisningen givende og meningsfuld og jeg er taknemmelig for at jeg får lov!

Her kan du læse Fyns Amts Avis' artikel om undervisningen.

Her kan du se undervisningen omtalt på Asylcenter Holmegårds hjemmeside.

Efterårskaffe og opmærksomhedsklokker

Blandede Bolsjer, Søndergade i Ærøskøbing

I går fik pigerne en lille smule kaffe med en skefuld græskarsirup og varm skummet sojamælk i de kønne cappuchino-skåle fra Harriets butik Blandede Bolsjer oppe i Søndergade.

Jeg var meget spændt på, om de ville kunne lide den kraftige duft og den stærke smag af ingefær, men det var populært og her til morgen bad Isabel: Mor, må jeg få efterårskaffe?

Hvor blev tiden af?

Min kære veninde siger til mig; Det går så stærkt!

Hun har to børn på 3 og 8 og jeg kan ikke forstå at den yngste allerede taler. Sidst vi sås sad han i sin høje stol og blev madet med vælling.

Vi har så travlt med livet, at det suser forbi, uden vi opdager det.

Vi kan få det til at gå langsommere ved at være lige her, lige nu, men hvordan kommer man i tanker om det?

Meditation

Det træner vi i meditation. Vi sidder og trækker vejret. Hver gang vi opdager, vi tænker på noget andet, vender vi tilbage til vejrtrækningen. Igen og igen og igen. Det er øvelsen. Det er det, vi kommer til at bruge i hverdagen og det er med det, hverdagen forandres. Vi opdager, at tankerne er fløjet afsted.

Opmærksomhedsklokker

Thich Nhat Hanh skriver om opmærksomhedsklokker i den lille fine bog Fred er Vejen:

"Der, hvor jeg kommer fra, bruger vi tempelklokker til at minde os om at vende tilbage til nuet. Hver gang vi hører klokken, holder vi op med at tale, standser tankerne og vender tilbage til os selv, ånder ind og ud og smiler. Hvad vi end foretager os, holder vi et øjebliks pause og nyder bare at trække vejret."

Han skriver, at her i Vesten har vi ikke tempelklokker, til at minde os om at standse op. Vi kan bruge kirkeklokker.

Der er uendeligt mange andre ting, vi kan lade være en påmindelse om at vende tilbage til der, hvor vi er lige nu, trække vejret og smile. Når din telefon siger en lyd, kan du stoppe op, trække vejret og smile, inden du tjekker hvad det er. Det har vi tid til.

Smerte som påmindelse

Og det her med skader, som er et tema for tiden. Når der er noget, der gør ondt, kan det minde os om at standse op og tænke over, om det var pga. travlhed?

Jeg bremser mit løb op ad trappen fordi mit knæ siger stop. Jeg går langsomt over på biblioteket op lægger mærke til hver en brosten.

Alt hvad der gør ondt kan minde dig om at gøre tingene anderledes, at bevæge kroppen anderledes og måske komme ind i et mønster, der er tættere på den du er og er bedre for dig.

Der er så gråt udenfor, men når jeg går fra hovedhuset til havehuset og yogarummet, dufter luften sødt af brænderøg og hav. Jeg tænder et stearinlys, passer min træning og drømmer om Indien.

Skader og blide skub

Da jeg gik på Iyengar Yoga Skolen i København for mange år siden, fik jeg skinnebensbetændelse, der som hos så mange andre ikke ville gå væk.

Jeg fik forskellige øvelser og fik desuden at vide, at  hver en skade vi får, er en gave.

Det er en chance for at komme dybere i din praksis, for at komme dybere i din forståelse af dig selv og din krop - og det er en gave i forhold til at forstå de udfordringer andre har. (Ganske kort tid efter blev jeg gravid og fik HELT andre udfordringer!)

Skader

Urdhva Padmasana

Sidste efterår faldt jeg ned af trappen i vores gamle byhus her i Ærøskøbing og fik en skade på ledkapslen i højre skulder. Skuldre er komplicerede mekanismer og har brug for lang tid til at blive hele igen.

Dette efterår gik jeg for langt i Urdhva Padmasana og har sandsynligvis fået en meniskskade. Jeg venter nu på MR-scanning.

Skaderne er ikke bare gaver - de er påmindelser. De minder altid om, at der er noget i livet og i træningen, der ikke er i balance.

Blide skub

Der er noget der skal ændres, og når vi ikke selv er villige til at se det, giver kroppen os et blidt - og nogen gange hårdt - skub.

Jeg genfandt den gamle bog "The Artist's Way", hvor Julia Cameron skriver om det at blive villig til at lave ændringer. Det sker ikke uden et tantrum - et ukontrolleret udbrud af vrede eller frustration. Og ikke uden "kriya", som Julia Cameron mener betyder nødstilfælde eller overgivelse:

"Perhaps they should be spelled crias because they are cries of the soul as it is wrung through changes".

Og hun skriver videre:

"We all know what a kriya looks like: it is the bad flu right after you've broken up with your lover. It's the rotten head cold and bronchial cough that announces you've abused your health to meet an unreachable deadline."

Det er det, der tvinger dig til at stoppe op og tænke, det der sker med din krop, der forhåbentlig får dig til at sætte dig ned, overveje situationen - og på et tidspunkt blive klogere.

Finsk yogamester

Den utroligt nydelige, finske yogalærer Petri Raisanan fortæller om en voldsom skade han har haft, en surferskade:

"Jeg er ikke surfer", siger han, "måske det var derfor!"

Han fik en rygskade og var 5 år om at komme sig. I starten kunne han ikke løfte armene og han brugte lang tid udelukkende med pranayama, vejrtrækningsøvelser.

"Softness in times of injuries", siger han - vi må være blide ved os selv.

Græskar og indbygget ligevægt

Jeg var tidligt oppe i mørket i morges for at undervise en privatelev. Jeg fik spørgsmålet: Hvorfor laver vi stillingerne, som vi gør? Hvorfor på den måde?

Vi gør det, fordi vi prøver at finde tilbage til den fantastiske krop, vi faktisk er udstyret med!

Iboende ligevægt

Hvis der ikke var nogen muskler på skelettet, ville det alligevel holde sig oprejst. Hvorfor? Fordi menneskekroppen har en iboende ligevægt - intrinsic equilibrium. (Leslie Kaminoff/Amy Matthews: Yoga Anatomy).

Med andre ord, kroppen er lavet perfekt som den er.

Men mange af de ting, vi foretager os i hverdagen, skubber til den ligevægt. Det øverste af ryggen falder frem, musklerne på forsiden af kroppen bliver for korte, mavemusklerne bliver for svage og lændesvajet bliver derfor for stort. Lårbensknoglerne falder frem i hofteskålen og lægmusklerne bliver for korte.

Og hvad gør det? Vi får ondt!

Det, vi gør i yoga, er at arbejde på at finde tilbage til den iboende ligevægt.

Sthira og sukha

Det vi ønsker i kroppen er sthira og sukha. Sthira betyder hård og kompakt, sukha betyder god plads eller uden forhindringer. Vi ønsker styrke og stabilitet, samtidig med bevægelighed. Det er det, vi træner i yoga.

Når vi laver stillingerne forsøger vi at finde tilbage til ligevægten og træne kroppen til at holde den, så vi kan fungere bedre i hverdagen og have færre smerter.

Vi bliver stærkere og kan klare de daglige udfordringer med større lethed.

Det kræver dels at vi bruger viljen til at komme ind i stillingerne, dels at vi overgiver os til dem:

"Without this perspective, the deeper, intrinsic support within the system is forever overshadowed by a futile attempt to reproduce through effort what nature has already placed at the core of the body."

Vi bruger en masse energi på at komme ind i stillingerne (ganske langsomt), men prøv at mærke, når vi først er der, at vi faktisk balancerer. Tyngdekraften og vores skelet holder os på plads, så vores muskler igen kan understøtte det, naturen allerede har givet os.

Græskar - sirup, curry og kage

Dagen i dag har ellers været helliget græskar. Med hjælp fra Isabel har jeg lavet græskarsirup med masser af ingefær, kanel og nelliker. Med et shot af det i kaffen må kaffen blive (endnu) sundere og i hvert fald smøre leddene!

Vi har lavet græskarkage med kanel, dejlig høj og med cremet icing.

Til aftensmad er der græskar-curry med kikærter og nan-brød med et lille drys af velsignelse, حبة .البركة

Vi har lavet græskarlygter - og jeg bringer her billedet som en service, da rigtig mange mennesker allerede har taget billeder af dem :-)

Vi bor jo i eventyrbyen  Ærøskøbing i et fredet hus, så der er i forvejen mange, der fotograferer, men i dag så de ekstra glade ud :-)

Ginger latte og let træning

Jeg har længe ønsket at sammenfatte mine praktiske erfaringer med yoga, både med egen træning og min undervisning af mange forskellige mennesker, med alle de mange forskellige bøger jeg læser om yoga og den undervisning jeg selv modtager. Det giver mening, at skrive det i en blog.

Litteratur, varme drikke og yoga

Astanga Primary Series

Jeg startede dagen i sengen med en kop te og The Strange Library af Murakami.

Derefter en ginger latte med kokos sirup og Politiken til.

Jeg lavede en times dynamisk, men meget langsom yoga med hjælp fra Simon Krohns dvd "Peaceful Flow".

Jeg har længe arbejdet med Primary Series  fra Ashtanga Yoga, men der er gået noget galt i mit knæ og nu tager jeg det helt roligt.

Genoptræning

Med megen støtte i de siddende stillinger kan jeg undgå, at mit knæ låser. Den første uge efter skaden nøjedes jeg med pranayama, men jeg er langsomt gået i gang igen for at holde styrke og smidighed i resten af kroppen.

Min træning har længe ikke været afpasset efter, hvor meget jeg underviser. For mig er det altid en lære, at jeg skal lave mindre, end jeg tror.

Yoga og personlighed

Cyndi Lee skriver i "Yoga Body, Buddha Mind", at den type person du er, afspejles i din yogapraksis:

"If you are a type A personality, you will do your yoga practice with the same aggression and competitiveness that shapes the rest of your life. If you are sloppy, your posture will reflect that. If you are easily frustrated, that tendency may even get magnified by the challenges of yoga asana practise."

Jeg kæmper altid ekstra hårdt og gør en ekstra indsats for at blive accepteret i denne verden ligesom alle andre. Men måske det er godt nok, som det er? Nu har min krop i hvert fald endnu en gang fortalt mig, at det er nok. Ja, det var faktisk for meget :-)

Tusmørke

Hele dagen har været tusmørk og derfor er der også blevet plads til en kop kakao med et skud espresso og et drys muskatnød i en smuk lilla kop.

Himlen er mørkegrå over Ærøskøbing, den ene færge sejler og sender sine tre lange signaler op gennem byen ved afgang. Lyset er tændt i husene langs Brogade hele dagen og bag husene kan jeg se træerne ruskes af blæsten.