Drengene på asylskolen II - noget om traumer

I mandags havde vi besøg på asylskolen af Stine Bertelsen fra Københavns Universitet. Hun læser sociologi og er ved at skrive speciale om yoga for asylansøgere, og hun undersøger asylansøgernes oplevelse af at dyrke yoga.

Hun besøgte skolen, deltog i yogaundervisning og holdt interviews med nogle af drengene. Vi lavede et større fokusgruppeinterview, hvor jeg tolkede, og hun interviewede også mig.

Drengenes tilstand

Noget af det første vi talte om var, hvordan drengene har det, når de kommer hertil. Ikke nemt, er det korte svar.

Når drengene kommer til Ærø, er de i oprør. De er desillusionerede. De har taget den store beslutning, det er at flygte og de har gennemført den ofte ekstremt krævende flugt.

Der er store forventninger til dem - de skal kunne redde hele familien ved en familiesammenføring. 

Men realiteterne presser sig på, der er ikke nogen garanti for at ansøgningen går igennem og deres alder nærmer sig 18, hvor de ikke længere har ret til familiesammenføring. Og hvad så? Hvad hvis familien ikke kan komme?

Perioder med usikkerhed er gift for psyken og det er lige præcis her drengene er. De ved ikke, hvad der kommer til at ske. De ved ikke, om det lykkes. Samtidig ved de ikke om familien i hjemlandet klarer den.

Flugt og usikkerhed

De har været igennem en lang periode med usikkerhed og frygt under flugten og før det en endnu længere periode med frygt og trusler.

Og så bliver de placeret på en (nærmest øde) ø uden nogen anelse om, hvad udsigterne er. Mange har en fornemmelse af, at alt ville have været meget bedre i en større by, hvilket langt fra er sikkert.

Det er ekstremt krævende for mennesker at skifte miljø.

PTSD

Man ser at mennesker, der bliver boende i krigsramte områder, opbygger en enorm styrke og sjældent udvikler PTSD, mens flygtninge, der rykker til en kultur, der er markant anderledes end deres egen, kan knække fuldstændig og aldrig blive hele velfungerende mennesker igen*.

Når man gennem længere tid at været udsat for trusler mod sin person eller mod sine nærmeste sker der ændringer i hjernen, fordi kroppen er i alarmberedskab konstant og dermed har konstant forhøjet niveau af stresshormon i blodet.

• Kirtlen amygdala er hele tiden i alarmberedskab. Amygdala administerer kraftige følelser og det kan derfor være svært at styre følelserne, man kan reagere voldsomt på mindre påvirkninger eller man føler måske slet ikke noget.
• Hippocampus bliver nedbrudt ved lang tid stresspåvirkning og kan i nogle tilfælde ikke gendannes. Dens opgave er blandt andet at registrere tid, rum, sted og mening.  Måden at genopbygge kirtlen på er ved motion og træning.
• Brocas område dæmpes - det er det der administrerer sprog i praksis, hvilket gør sprogindlæring så vanskelig for traumatiserede flygtninge.
• Der kommer en ubalance i højre/venstre pandelap, der resulterer i opgivenhed og depression.

Symptomer

Nogle af de psykiske symptomer på PTSD er koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, søvnforstyrrelser, uro og rastløshed, humørsvingninger, isolering, irritabilitet og vredesudbrud. Nogle af de fysiske symptomer er smerter og der kan være forstyrrelser i muskel- og ledsystemet.

Særlige symptomer hos unge er:

• Tilbagetrækning fra andre
• For stærk identifikation med andre. Afhængighed af andres direktiver
• Aggressiv i adfærd, attituder og handlinger
• Kværulantisk, rastløs eller ude af stand til at forholde sig i ro eller koncentrere sig
• Irritabilitet eller humørsvingninger eller ændringer i adfærd fra den ene ekstrem til den anden på kort tid
• Funktionelle eller fysiske klager forårsaget af emotionelle impulser, f.eks. hyppig hovedpine, mavepine, mavetilfælde, anspændthed i øjnene m.m.
• Søvnproblemer

Nu er drengene jo ikke diagnosticeret med PTSD, og lad os håbe, de ikke udvikler det, men det er et faktum, at de har været igennem ekstremt krævende begivenheder og har været udsat for ting, ingen mennesker burde udsættes for - slet ikke børn, som de var. Det er også et faktum, at vi ser alle ovenstående symptomer eller reaktioner i større eller mindre grad hos drengene.

Ro

Efter noget tid på Ærø falder drengene lidt mere til ro. Det hele er ikke så nyt længere. De har fundet ud af, at vi vil dem det godt. De kender øen, de ved hvor de skal gå hen. Det giver tryghed.

Og hvad kan yoga så gøre? Det skriver jeg om i næste blogindlæg.

* Flygtninge udviser stærkere symptomer end traumatiserede personer, der forbliver i hjemlandet (postmigrationsstress/Odysseus syndromet) Posttraumatiske symptomer stiger fra 45-60% ved ankomsten til 60-82% efter 12 mdr. i eksillandet (Ebbe Munk-Andersen, 2000)