fredag den 23. oktober 2015

Drengene på asylskolen

Tre gange om ugen i halvanden time underviser jeg et hold 15-17 årige drenge fra Syrien, Kuwait, Iran, Afghanistan, Eritrea og Somalia.

Der er meget forskel på drengene fysiske formåen, deres erfaring med bevægelse - og deres reaktioner på udfordringer.

Undervisningen adskiller sig meget fra al anden undervisning jeg har lavet, ved det ikke er frivilligt.

Yoga er et fag på deres skoleskema og de skal deltage. Denne tvang brød jeg mig meget lidt om i starten, alligevel brugte jeg meget tid på at få dem til at komme med ind i yogasalen.


Frivillig deltagelse

Min anstrengelser har dog vist sig at være fuldstændig uden effekt og mine bekymringer unødvendige - som det så ofte er - for drengene kommer kun, hvis de selv vil.

Der er altid et par drenge, der falder fra i løbet af timen. For hvad gør man med sin krop, når det begynder at gøre ondt?

I drengenes liv lige nu, er der rigtig meget, der gør ondt og jeg tror, de bruger mange kræfter på at holde sammen på sig selv.

Mod og udfordringer

Det kræver mod at mærke de kropslige fornemmelser, der kan være i yoga. Det gør ondt i hasemusklerne. Det syrer til i lårene. Det strammer i muskulaturen omkring skuldrene.

Men jeg havde ikke behøvet være nervøs for deres reaktion, for de bestemmer selv og der er kontant afregning: Hvis det bliver for intenst - går de!

Det er netop udfordringen i yoga: at vi skal blive i kroppen og blive på måtten, også når det gør ondt.

Undervisningen må afbalanceres nøje. Mange af drengene er rigtig stærke og kan tåle at bruge mange kræfter. De svageste bliver hurtigt sorteret fra.

Det skal være hårdt og udfordrende, men endelig ikke for udfordrende eller kompliceret. Vi kan ikke stå for lang tid i stillingerne - og heller ikke bevæge os for hurtigt.



Dagens undervisning

I dag var der tre drenge, der ikke havde sovet hele natten. Derfor tog vi en time med restituerende yoga.

Vi havde dj på - Rikar fra Syrien, der gerne vil være i lokalet, men bestemt ikke vil lave yoga - fandt passende rolig musik til en lang Eka pada supta padangustasana, Adho mukha svanasana med støtte, foroverbøjninger og en afsluttende Viparita karani og Savasana.

En hel flok drenge i fuldkommen ro - så er undervisningen givende og meningsfuld og jeg er taknemmelig for at jeg får lov!

Her kan du læse Fyns Amts Avis' artikel om undervisningen.

Her kan du se undervisningen omtalt på Asylcenter Holmegårds hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar