lørdag den 17. oktober 2015

Skader og blide skub

Da jeg gik på Iyengar Yoga Skolen i København for mange år siden, fik jeg skinnebensbetændelse, der som hos så mange andre ikke ville gå væk.

Jeg fik forskellige øvelser og fik desuden at vide, at  hver en skade vi får, er en gave.

Det er en chance for at komme dybere i din praksis, for at komme dybere i din forståelse af dig selv og din krop - og det er en gave i forhold til at forstå de udfordringer andre har. (Ganske kort tid efter blev jeg gravid og fik HELT andre udfordringer!)

Skader

Urdhva Padmasana
Sidste efterår faldt jeg ned af trappen i vores gamle byhus her i Ærøskøbing og fik en skade på ledkapslen i højre skulder. Skuldre er komplicerede mekanismer og har brug for lang tid til at blive hele igen.

Dette efterår gik jeg for langt i Urdhva Padmasana og har sandsynligvis fået en meniskskade. Jeg venter nu på MR-scanning.

Skaderne er ikke bare gaver - de er påmindelser. De minder altid om, at der er noget i livet og i træningen, der ikke er i balance.

Blide skub

Der er noget der skal ændres, og når vi ikke selv er villige til at se det, giver kroppen os et blidt - og nogen gange hårdt - skub.

Jeg genfandt den gamle bog "The Artist's Way", hvor Julia Cameron skriver om det at blive villig til at lave ændringer. Det sker ikke uden et tantrum - et ukontrolleret udbrud af vrede eller frustration. Og ikke uden "kriya", som Julia Cameron mener betyder nødstilfælde eller overgivelse:

"Perhaps they should be spelled crias because they are cries of the soul as it is wrung through changes".

Og hun skriver videre:

"We all know what a kriya looks like: it is the bad flu right after you've broken up with your lover. It's the rotten head cold and bronchial cough that announces you've abused your health to meet an unreachable deadline."

Det er det, der tvinger dig til at stoppe op og tænke, det der sker med din krop, der forhåbentlig får dig til at sætte dig ned, overveje situationen - og på et tidspunkt blive klogere.

Finsk yogamester


Den utroligt nydelige, finske yogalærer Petri Raisanan fortæller om en voldsom skade han har haft, en surferskade:

"Jeg er ikke surfer", siger han, "måske det var derfor!"

Han fik en rygskade og var 5 år om at komme sig. I starten kunne han ikke løfte armene og han brugte lang tid udelukkende med pranayama, vejrtrækningsøvelser.

"Softness in times of injuries", siger han - vi må være blide ved os selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar