Ujjayi-vejrtrækning og update på manglende menisk

Dag 2 efter knæoperation

Det har ikke været nogen hemmelighed, at jeg var skadet. Og kom da af yoga? Ja og nej, for ustabiliteten har været i min brusk i 20 år og generet mig uanset hvilke fysiske udfoldelser, jeg har lavet. Jeg har ventet på operation i 2,5 måned og i tirsdags var dagen.

Selve operationen var et chok, for ingen havde vist regnet med, at det var så slemt, som det var. Jeg har jo gået rundt, cyklet, undervist mine 6 ugentlige hold. Det har da gjort ondt det meste af tiden, men kun en dump smerte, der ikke ændrede sig. Jeg kunne ikke overbelaste, for knæet sagde stop med det samme. Mest irriterende var låsningen i knæet, som det nu viser sig, har været menisken, der har ligget foldet ind i knæet og har gjort, at jeg ikke kunne strække det.

Så jeg blev noget chokeret der på operationsbriksen, da jeg fik at vide, at det var en alvorlig skade. Indre menisk på højre knæ revet af og skulle fjernes. Der blev spurgt, om jeg var ok, om jeg havde brug for en pause. Nej, helt ok var jeg skam ikke, særligt ikke, da mit ben skulle holdes vredet ud, så der var plads til operationen, og nej, en pause, nej tak, jeg vil allerhelst bare have dette overstået!

Så en times operation med en bedøvelse, der holdt i 8 timer. Umiddelbart efter kunne jeg støtte på benet og gå normalt, jeg havde ikke brug for den udleverede krykke. Jeg fik en fornemmelse af, hvordan det forhåbentlig bliver, når hævelsen er faldet og muskler og led har vænnet sig til den nye tilstand. Nu uden indre menisk og uden ekstra vedhæftning fra lårbenet.

Da klokken blev 19 og bedøvelsen begyndt at aftage, kunne jeg ingenting. Jeg fik en ganske tydelig og ubehagelig fornemmelse af alle muskler og sener, der hæfter hen over knæet. Jeg kunne ikke bevæge mit ben uden store smerter. Jeg kunne ikke flytte det, ikke løfte det, heller ikke når jeg hjalp til med hænderne, jeg kunne ikke gå, ikke støtte på benet. Om natten sov jeg i blokke af et par timer og vågnede kl. 5.

Nu er det aftagende. Jeg kan bevæge mit ben og bliver ikke længere mindet om præcist, hvor musklerne hæfter. Jeg kan også støtte på benet. Det går, det går fremad, Gudskelov. Jeg sov bedre i nat. Jeg har kravlet rundt og pakket gaver ind. Jeg har kravlet rundt og vasket gulv i badeværelset (fordi jeg startede dagen med at smadre en neglelak - hvorfor???) God core-træning, konstant løftet højreknæ og også stabilitetstræning med skiftevis svampen i højre og venstre hånd.

Ujjayi-åndedræt

Som David Swenson skriver, er der visse fundamentale elementer i yoga, der eksisterer i det usete og som gør yogaen til mere end blot fysiske øvelser. En af dem er ujjayi-åndedrættet, det bliver akkompagneret af the bandhas, kropslåsene.

Afslappede stemmelæber, helt åbne, helt lukkede - og ved ujjayi.

Ujjayi betyder sejrende og denne form for åndedræt laves ved klemme stemmelæberne lidt sammen, så der opstår en susende lyd i bunden af halsen.

Man trækker vejret gennem næsen, men derfra skal lyden ikke komme. For at skabe lyden kan man med åben mund prøve at hviske hej eller hahhh. Derefter forsøge at forlænge lyden med åben mund på udåndingen og når man har fanget det, kan man lukke munden, derefter forsøge sig med en indånding også.

Man får en fornemmelse af plads bag i halsen, hvor luften kan samle sig på ind- og udånding. Vejrtrækningen bliver naturligvis bremset, når stemmelæberne presses sammen og gør os dels i stand til at kontrollere åndedrættet og hjælper os dels med at holde en rolig vejrtrækning, også når stillingerne bliver krævende.

Det er en misforståelse, at man i krævende stillinger trækker vejret hurtigere med ujjayi (det gælder kun én enkelt stilling). Når det bliver krævende skal man derimod netop fokusere på en rolig vejrtrækning. Hvis det ikke er muligt, skal man trække sig lidt tilbage og gøre stillingen mindre krævende.

Ujjayi vejrtrækningen er et fokuspunkt i træningen. Når man opdager, at tankerne vandrer, vender man tilbage til åndedrættet - det gælder også i meditation. Eller åndedrættet kan fortælle at man arbejder for hårdt, hvis man ikke kan holde det roligt.

Med ujjayi-vejrtrækningen følger kropslåsene, som er en længere historie og som kommer en af de næste dage... Der skal jo også være tid til julehygge :-)

Træk vejret - grundlæggende vejrtrækning

Even just the slightest hint of breath awareness can begin to change your life.
Yoga Body Buddha Mind, Cindy Lee.

I Iyengaryoga får vejrtrækningen i begyndelsen ikke så meget opmærksomhed. Vi siger, at der er så meget andet at koncentrere os om, så bare det, at vi trækker vejret og ikke holder det, er fint.

I Ashtanga er vejrtrækning vigtig og nærværende konstant. Alle øvelser gøres på enten ind- eller udånding og stillingerne holdes et bestemt antal vejrtrækninger. Vejrtrækningen skifter karakter, alt efter hvad man laver og hele vejen igennem benyttes ujjayi-åndedrættet. Først i den afsluttende afspænding Savasana slippes ujjayi-åndedrættet.

Jeg har de sidste måneder introduceret Ujjayi på mine hold i Marstal og Ærøskøbing. Jeg når at instruere en del, men jeg bliver ved med at mangle noget. Det er begrænset hvor meget tid, vi kan bruge på vejrtrækningen - vi vil jo også gerne i gang med øvelserne. Så her kommer første del af en meget lang udredning omkring vejrtrækning og ujjayi åndedræt!

Prana og apana

I ethvert levende system må der være en balance mellem optagelse af næring/livsenergi og bortskaffelse af den. Prana og apana. Pra betyder før og na betyder at trække vejret, at puste til live. Prana er det, der nærer et levende væsen, men også den til den handling, der kræves for at nære. (Når Prana staves med stort er det en universal term, der betyder manifestationen af al kreativ livskraft.) Det modsatte af prana er apana, der betyder væk, fra eller ned, altså det affald, der skal tilintetgøres, såvel som verbet, at tilintetgøre

En struktur, der skal kunne holde til både at optage næring og bortskaffe det igen, må være både gennemtrængelig og fast. Det gælder for kroppen, hvor luft og næring kan trænge ind og komme ud igen og det gælder helt ned på celleniveau. Denne balance beskrives i begreberne shtira, der kan betyde hård, fast, kompakt, stærk, permanent og Sukha, der kommer af su, der betyder god og kha, der betyder rum. Sammen betyder sukha let, behagelig, mild, velvære - fri fra forhindringer. Vi kender det fra stillingen sukhasana, som mange elever i starten slet ikke synes er behagelig :-)

Shtira og Sukha

Et levende væsen skal kunne balancere mellem shtira og sukha - mellem hårdhed og fleksibilitet, rum og grænser, udholdenhed og tilpasningsevne. Alt dette lærer vi i yoga.

For at kunne trække vejret, må brystkassen være fleksibel. Torsoen består af to dele - brystdelen og mavedelen, de er adskilt af musklen diafragma. Man kan forestille sig maven som en vandballon, for den del af torsoen kan ændre form, men ikke volumen. Hvis man trykker på maven - fx i kraft af vejrtrækningen - vil indholdet flytte sig et andet sted hen. Brystdelen kan man se på som en harmonika - den kan nemlig både ændre form og volumen. Så når lungerne og brystkassen udvider sig, trykker de på diafragma, så maven og dermed rygraden ændrer form. En naturlig vejrtrækning vil give et øget lændesvaj ved indånding.

Er der bevægelse i en del, vil der automatisk komme bevægelse i den anden del også. Er der begrænset bevægelighed eller stivhed i vedhæftningerne, giver det problemer med vejrtrækningen. Yoga skaber plads, yoga skaber bevægelse, yoga skaber fleksibilitet, så vi bedre kan trække vejret og dermed få livskraft.

Vejret trækker dig

Vi tror, at vi trækker vejret, men det vi gør, at faktisk at skabe plads til luften. Når der er større volumen eller plads, vil presset på et området mindskes - trykket bliver mindre. Luft strømmer til områder med mindst tryk. Når vi udvider lunger og ribben, bliver trykket formindsket og tillader luften at strømme ind. Det er ikke os, der trækker vejret ind - det skyldes det atmosfæriske tryk på 1,03 kg/cm2, der altid omgiver os.

Ændringen af torsoens form, mindsker trykket i kroppen og tillader luften af blive skubbet ind i kroppen af vægten af vores atmosfære. "In other words, you create the space and the universe fills it."
Yoga Anatomy, Leslie Kaminoff og Amy Matthews, 2012

Nok teori for nu - nu skal jeg ud i det disede, lune decembersolskin og lade universet fylde mig lidt...

Hold øje med næste indlæg om ujjayi!